Galleri / 15.Rideferie Ålbæk

15.Rideferie Ålbæk

 
Så har vi været på vores årlige rideferie. Denne gang gik turen igen til det Nordjyske, men ved Ålbæk. Vi havde lejet det skønneste sommerhus. Lækkert, stort, lyst, alt hvad man kunne ønske sig ved et sommerhus, men også med en lækker fold til de tre heste vi havde med og så et helt fantastisk rideterræn.
Vi red både i plantage, hede og ved Vesterhavet og når man ikke var til hest, var der masser af andre ting at lave og se.
Det var første gang vi havde Esja med på ferie og det gik bedre end vi næsten havde turdet håbe på. Den hest er da helt fantastisk! Esja gjorde alt hvad Sine bad hende om og de snoede og bakkede stier var super træning til Esjas tølt. Hun er en guldklump, hende Esja.
 
Overvejer man ferie i sommerhus med hest, så er dette et helt super sted.
 
Laanumgaard - Mette og Søren Bak, 7840 Højslev