Laanumgaard

Ottos skade

14-01-2018
I august 2015 skulle Otto have total boksro i 10 uger :-/
 
 
Det nedenstående er skrevet i 2015 :-)
 
Otto er en skøn islandsk vallak. Jeg købte ham for fem år siden og han er en af de mest fantastisk heste jeg har ejet.
I en længere periode syntes jeg at der var noget med hans ene bagben, når jeg tøltede på ham. Det var kun når jeg tøltede på ham, ellers kunne jeg intet mærke. Der var ingen der kunne se noget og vi troede bare, det var fordi han ikke brugte sit bagben ordenligt og ikke trådte nok ind under sig.
 
Jeg havde snakket med en dyrlæge om det, da hun kiggede på om min sadel lå ordenligt på Otto, men hun mente bare, at det var sadlen der ikke passede hesten og det havde ikke noget med benet at gøre, at sadlen altid gled ned til højre og også gled frem. Hun så ham ikke bevæge sig.
 
På et tidspunkt var jeg til stævne, hvor dommeren mente at Otto slæbte lidt på benet. Til den efterfølgende klasse var der intet og vi vandt klassen ;-) Jeg tænkte, at jeg nok ikke havde varmet ham ordenligt op.
 
Et par måneder efter havde vi sadelprøvning og jeg fik at vide at min sadel faktisk lå ret godt, men der var et eller andet med hesten, så derfor kontaktede vi en god dyrlæge fra Sjælland, som er i Skive hver anden uge, og ham fik vi til at kigge på Otto.
Dyrlægen laver kun hesteben. Han mente Otto var halt på begge bagben og med bedøvelse i nogle led fandt han frem til, at det var kodeleddene, det var galt med. Otto blev behandlet for kodeledsbetændelse og skulle have ridepause i 14.dage.
 
Jeg red nogle gange efter de 14.dage, mest skridt og senere tølt og trav. De første gange jeg tøltede på Otto var han helt fantastisk og der var intet at mærke som tidligere.
 
Vi havde nærmet os sommerferien og skulle have heste med i sommerhus som vi plejer, men jeg valgte at lade Otto blive hjemme, så han ikke kom til at overanstrenge benene.
Da vi kom hjem fra ferien, løb alle hestene lidt omkring, da vi lukkede de heste vi havde haft med på ferie sammen med dem derhjemme. Jeg kunne se Otto var halt i trav. Det var den første gang at jeg kunne se han var halt, ellers har jeg aldrig kunnet se det, kun mærke noget.
 
Den efterfølgende dag var der intet at se, men så gik det ellers ned at bakke. Vi havde ham ved den dyrlæge vi havde brugt tidligere og Otto blev behandlet flere gange, men man blev mere og mere halt og kunne nærmest ikke gå til sidst.
 
Vi aftalte med den dyrlægen, at Otto skulle røntgenfotograferes ved en dyrlæge i nærheden og så skulle vi sende billederne til den dyrlæge vi havde brugt, da han bor på Sjælland og vi i Jylland. På røntgenbillederne så det ud som om han havde en mus. Det var dyrlægen fra Sjælland dog ikke enig i og anbefalede vi sendte billederne til et anderkendt dyrehospital. Det gjorde vi og de ville gerne have hesten i MRI scanner, da de ikke kunne sige hvad der var galt.
 
Efter besøg på hestehospitalet viste det sig, at der var en revne i kodebenet. Otto skulle derfor have absolut boksro i 8 uger. Han måtte endda ikke blive trukket ud af stalden.
Jeg syntes det var helt uoverskueligt, men Otto tog det faktisk ret pænt. Vores andre heste går i løsdrift i samme stald, som Otto skulle stå i boks, så derfor ville de ofte være inde hos ham. Dog kunne jeg høre ham vrinske hver morgen inden vi stod op.
 
Otto begyndte at nappe og var tydeligvis noget frustreret. Vi havde en yngre hest i boks hos ham af og til og havde ham også til at stå i en åben boks helt op af løsdriften, for at han kunne nusse med de andre, men der blev han simpelthen for vild, så han kom tilbage i den lukkede boks. Min datter havde lavet et nedtællingsbånd der hang i stuen, så alle kunne følge med i hvornår Otto kunne løslades.
Jeg ved ikke hvad jeg havde tænkt mig. Måske at han bare måtte komme ud på fold til de andre igen efter 8 uger… Da vi nærmede os tiden for, at de 8 uger var gået, ringede jeg til hestehospitalet som syntes Otto skulle stå to uger mere i boksen uden at komme ud og at jeg ikke skulle regne med, at han skulle på fold foreløbig.
 
Jeg synes ikke rigtig at kunne få nogle svar på, hvordan jeg så skulle gå i gang med ham, når tiden var gået og hvor meget han måtte gå til den tid. Mit humør faldt helt vildt og jeg var lige ved at give helt op, men heldigvis har jeg en dejlig mand, der bakker op og træder til, så Otto stod inde yderligere to uger.
Desværre fik han kolik midt i det hele og vi syntes, at vi var nødt til at tage ham ud og gå med ganske kort indtil dyrlægen kom. Otto havde meget ondt pga. kolikken og gik som bedøvet. Den efterfølgende morgen ville min mand lige trække Otto lidt på banen, for at få maven bedre i gang, men da var Otto meget bedre tilpas og var ganske vild, så han kom ind igen.
 
Da der i alt var gået 10 uger tog vi Otto ud på ridebanen for at gå med ham. Han var så glad og fuld af ballade men vi gik ca. to runder med ham og stillede ham ind igen. Jeg synes han gik noget stift på sit ben, måske nok på dem alle. Det var også som om han slæbte det dårlige ben lidt mere, når han havde gået lidt.
 
De efterfølgende dage trak vi et par runder med en overenergisk Otto. Nu er der gået 13 uger fra vi fik diagnosen på hestehospitalet. Vi går fortsat med Otto hver dag. Vi blev selvfølgelig anbefalet fra hestehospitalet, at MRI scanne igen for at være på den sikre side, men har valgt ikke at gøre det. Prisen er lidt over 10 000 kr.
 
I stedet har vi bestemt at gå helt langsomt frem med genoptræning. Vi fik ikke en langsigtet genoptrænings plan fra hestehospitalet, men har bestemt at vi hellere vil gå for langsomt frem end for hurtigt.
 
 

Kategori: Laanumgaard
Laanumgaard - Mette og Søren Bak, 7840 Højslev