Laanumgaard

Pas, uha nej da !

16-09-2018
En rigtig sød mail i dag fik mig til at sætte mig til tasterne....
Pas….
-nej, det skal I ikke lukke op for.
-hesten bliver mere pasagtig ,
-den bliver alt for svær at styre,
-hård i munden bliver den også….
-det ødelægger alle de andre gangarter
-og det er slet ikke for børn
 
Det var nogle af de udsagn vi havde hørt omkring pas, så det ville vi holde os laaaaangt fra. Men da vi så mødte Mathilde og fik vi noget andet at vide.
 
Vi vidste godt, at Esja havde et stærkt pasanlæg med gode pasgener i bagagen. Sine havde lyst til at prøve at ride pas. Jeg må indrømme, at jeg nok havde mine forbehold og tænkte, at det ville blive noget vildt noget, og hesten sikkert ikke kunne styre bagefter.
 
Vi har altid gået med tanken om, at der var et eller andet med Esja. Vi kunne ikke sige hvad, men hun virkede nogle gange så trist og ”slukket”. Vi har fået lavet blodprøver på hende, haft flere fys besøg og givet hende adskillige mikrovital kure, hyppige smedbesøg og selvfølgelig er hun passet med tandlægebesøg og supergodt foder, men hun så trist ud.
 
Vi kørte Esja ned til Mathilde for at få trænet pas, og for at Sine kunne komme derned og få undervisning i pas.
Allerede den første gang vi var dernede, så vi vores søde, stille, indadvendte børnehest vende ørene frem, løfte blikket og så ellers lægge sig frem i pas med nogle fede bevægelser! Wow, det var så fedt.
Sine fik prøvet også og så ligeså glad ud som hesten. Jeg holdt vejret ! ƒº
 
Siden der blev åbnet op for pastræningen, har Esja åbnet sig op. Der er stadig masser at lære endnu for Sine og Esja og masser at tage af endnu. Men hesten er vågnet på den gode måde.
Esja har lært, at efter endt passtrækning får hun en godbid, når hun er taget ned, så der har ikke en eneste gang været det mindste problem med at stoppe. Ørene vender altid fremad i pas, og øjnene stråler både på hest og rytter.
Sine og Esja træner faktisk sjældent pas. Næsten kun når de er til undervisning med Mathilde, ellers træner de masser af løsgørende dressur (MASSER - schenkelvigninger, versader og forsøger med travers pt.), rider tur, går ture, træner proprio, springer en lille smule og longerer en gang i ugen. De træner aldrig det samme to dage i træk.
 
Når alt dette så er sagt, skal man også vide hvad pas er, og man skal have hjælp af en, der har forstand på det.
 
Sine har lagt et kæmpe arbejde i det, og Mathildes undervisning har været fantastisk for Sine og Esja.
 
 

Kategori: Laanumgaard
Laanumgaard - Mette og Søren Bak, 7840 Højslev