Laanumgaard

Laden brændte

18-11-2018
Så er det tid til at skifte batterier i brandalarmerne igen.
 
For et år siden skrev jeg dette :
 
Kl.3 om natten blev vi vækket af en larm udover det sædvanlige. Jeg kiggede ud og troede nogen skød fyrværkeri af, men det viste sig at det var glødende tagstumper, der røg helt om foran huset, hvor jeg kiggede ud af et vindue.
Straks ringede vi 112 og skyndte os ud, alle fire samt hundene i snore. Laden stod og lyste med store, orange flammer , der strakte sig op mod himlen. De fire heste på folden ved laden var ikke at se. E
fter et kvarters tid var den første brandbil i gårdspladsen. Tænk de kunne være her så hurtigt. De fik hurtigt styr på flammerne, og vi måtte gå tilbage i huset.
Da den værste ild var væk, blev Søren sat i arbejde og lånte naboens staldcat og kørte rundballer ud af et meget lille rum. Ballerne røg, og nogle af dem brød ud i flammer, når de blev kørt ud, -igen viser det jeg har verdens sejeste mand.
 
Efter fem hårde timer var de tre brandbiler klar til at køre igen. Jeg tager hatten af for de brandmænd!
 
Laden bliver ikke lade igen, ej heller campingvogn (brandmændene opdagede slet ikke, der havde været en), vores nye brugte hestetrailer, plænetraktor, hestespring, springvogn mm. Men pyt med det. Heldigvis holdt ilden sig til laden, og bredte sig ikke til stald og stuehus.
 
Hestene troede jeg holdt sig langt væk på det stykke jord, vi har lejet, men da brandbilerne kom, stod de ved stalden. De var løbet tæt forbi den brændende lade, da larm og flammer var allerværst. De stod ganske roligt ved stalden og gumlede wrap. I farten havde de dog revet et par pæle op.
 
Godt at det ikke gik værre end det gjorde. Tusind tak for de mange søde beskeder, besøg, blomster og chokolade og tilbud om hjælp. Det er så sødt af jer alle at tænke på os.
 
Knus Og venner, -få tjekket brandalarmer :-D

Kategori: Laanumgaard
Laanumgaard - Mette og Søren Bak, 7840 Højslev