Fra dressurhest til uldtot: En livsændrende beslutning





Mød Mette Damm Bak



(Edit 2023: Jeg startede med at blogge for Fifla. Nu er bloggen flyttet over på min egen side, da Fifla.dk gik i stå.)


Jeg hedder Mette og er en af de heldige, der har fået lov at blogge for Fifla.dk Jeg er vist nok efterhånden 44 år, men når det gælder heste, så er jeg nok lidt barnlig og elsker alt, hvad der har med heste at gøre, og kan simpelthen ikke få nok af de skønne dyr





Jeg bor sammen med min familie i Midtjylland på en nedlagt ejendom for enden af en snoet markvej og med udsigt over åbne marker og til fjorden.

Vi har selv fem islandske heste på gården. De islandske heste ”fylder” rigtigt meget herhjemme. Da jeg skiftede min dressurhest ud med en af de fantastiske uldtotter for en del år siden, begyndte min mand og min mor også at ride og senere hen også min datter, da hun var stor nok til det. Min søn deler ikke passionen for hestene, men snakker alligevel gerne med omkring bordet, når snakken falder på hestene, eller udfordrer resten af familien i hestekortspil, hvor han gerne vinder. Vores hverdag drejer sig, udover arbejde, om familien og hestene, og det allerbedste er, når folk kommer hjem til os for at deltage i nogle af de ting, vi arrangerer. Det kan være undervisning, ministævne, ridelejr, kurser af forskellig slags eller bare til en kop kaffe og en hestesnak. Jeg elsker at arrangere hesteaktiviteter, for det giver mig så meget energi.


Jeg underviser en mindre flok børn i ridning, og jeg elsker det sammenhold, der bliver omkring hestene, når man er flere sammen. Det betyder ikke rigtigt noget, hvor ung eller gammel man er. Det er bare rart at være sammen og dele interessen for de firebenede. Jeg elsker at læse fagbøger om hestetræning, og synes også der skal teori til ridetræning.


Jeg arbejder som Folkeskolelærer på en lille skole i nærheden, så det med børn og undervisning er en stor del af mig, og når det så kan kobles med heste, er det helt perfekt.


Min datter rider på konkurrenceplan, og jeg er altid med på sidelinjen, og syntes det er vanvittigt spændende at komme ud for at se en masse ekvipager give den gas på banen. Der er flere ting, der har overrasket mig, når jeg har været med som staldpige.


Jeg har ikke selv taget mig sammen til sådan rigtigt at starte andet end hyggestævner endnu, men har en drøm om det. Jeg har den skønneste ismule vallak, Otto, som for mig er helt speciel. Han er helt klart konge på gården, og har en specielt status herhjemme. Nogle vil nok kalde det en overvurderet status 😊 Der bliver grinet en del af det, men det generer mig ikke. Bare tanken om den sjove hest gør mig så glad.


I 2018 udgav jeg en børnebog om heste. Den første i en serie. Det er noget, jeg altid har drømt om, helt siden jeg var barn. Bog nummer to (Red: +3 og 4) er skrevet, og jeg forventer at udgive den i foråret. Der er en lidt speciel baggrund for bøgerne. Min far døde nemlig, da jeg var syv år, og hestene har været mine følgesvende gennem godt og ondt hele livet. De betyder alverden for mig, og den rejse de tog mig på, mens jeg voksede op, har givet næring til min bog.


Jeg håber, at I har fået en fornemmelse for, hvad jeg for en, og det har givet jer lyst til at følge bloggen. Indlæggene vil kredse sig lidt om familielivet med heste.