31.10.21
Efter jeg har været på DI's aspirant instruktør kursus er jeg blevet inspireret til at holde oplæg om de emner, vi kunne vælge til den skriftlige opgave. Så henover vinteren vil der være mulighed for at høre de forskellige oplæg, så jeg rigtig kan få øvet mig indtil jeg på et tidspunkt skal på det næste kursus - B Instruktør.
Første oplæg er onsdag den 24.11 og handler om opstilling.
30.10.21
Så er Otto og Mette hjemme igen efter fire dage på aspirant instruktør uddannelse på Vilhelmsborg. Sikke da en lærerig og inspirerende uge.
Jeg skal nu aflevere en skriftlig opgave inden 14.dage, som skal godkendes, og så kan jeg forhåbentlig kalde mig for aspirant instruktør.
Det har været en super uge, og jeg har endnu mere lyst til at undervise.
24.10.21
Talent Team Midt.
Jakker og handsker sponsoreret af Arius Icehorse Line.
17.10.21
1.10.21
Vi forsøger jo altid at samle lidt penge til TALENT TEAM MIDT. Derfor deltager vi i en filmkonkurrence ved Sparnord fonden, hvor man kan være så heldig at vinde 10 000 kr. hvis man er den forening, der får flest stemmer.
Så skynd jer ind og stem på vores lille film :-D Klik på linket herunder. Det eneste det kræver er 1 minut og en mobiltelefon.
16.09.21
Den anden dag afholdt Sine samling for Team Laanumgaard.
Rytterne fik undervisning og teori. Det fik også deres nye team jakker og T-shirts, som nogle af jer har været med til at sponsorere ❤ ❤ (da Sine lavede en sponsorMe) 🆃🆄🆂🅸🅽🅳 🆃🅰🅺 ❤ ❤ ❤
Der var stor glæde over de fede jakker. De er bare SÅ FLOTTE! Sine har lavet logoet og jakkerne er købt hos Englyst Rideudstyr.
14.09.21
I kommende weekend starter vi den nye sæson af Talent Team Midt op med et brag af en lejr hos Grønkær Islandsheste. Ti dygtige ryttere skal have undervisning og individuelle samtaler med vores underviser Mathilde Hejer Kristensen. De skal også omkring mentaltræning, rytteryoga og så skal der bare hygges.
14.09.21
To gange har jeg haft besøg af mine fire modige prøvekaniner, der sagde ja til at udvikle sig som ryttere og træne sig i at tænke mere positivt i sin ridning.
Det kunne være stævnenerver, rideangst eller at få mest mulig ud af sin ridetur. Vi skal mødes igen om en måned.
Man skulle måske tro at det KUN var noget for en, hvis man er bange for at ride eller for stævner, men det er for alle, der gerne vil nyde sin ridning endnu mere og få det bedste samarbejde med sin hest ❤
Jeg har haft lavet to oplæg, og der har været lektier i at øve de værktøjer, som rytterne har fået her. Det er med inspiration i Rasmus Bagger, Equinepower og FaceIT (det sidste er noget i forbindelse med mit arbejde som lærer).
Vi har været omkring fire forskellige værktøjer nu, og emnerne
- Hvad er mental træning?
- Fakta omkring det
- Bevidstheden og underbevidstheden
- Tanker
- Følelser
- Nervøsitet
- Dårlige undskyldninger
- Fejl
- Pres
- Fire værktøjer (endda en ekstra krølle på en af dem som er spritny fra OL, som Bagger lavede med Dofour)
Jeg synes selv det er SÅ spændende 😃
På lørdag skal Talent Team Midt igennem første del, mens vi er på lejr hos Grønkær Islandsheste.
Jeg kan RIGTIG godt lide teksterne på billedet herunder 😉
10.09.21
Kursus med Mathildesidst i september.
7.09.21
𝗜 𝘄𝗲𝗲𝗸𝗲𝗻𝗱𝗲𝗻 𝗵𝗮𝘃𝗱𝗲 Sine Damm Bak 𝘁𝗼 𝗵𝗲𝘀𝘁𝗲 𝗺𝗲𝗱 𝘁𝗶𝗹 𝗗𝗠 𝗶 𝗚æ𝗱𝗶𝗻𝗴𝗮𝗸𝗲𝗽𝗽𝗻𝗶 𝟮𝟬𝟮𝟭.
Sine og Otur fra Hindbjerghus red en flot udtagelse og kom i B finalen, hvor de blev 2’er, -det vil sige 9’er i det hele.
De havde en kæmpe fest og fik op til 8.4 for hurtig tølt samt op til 8.5 for sæde og indvirkning. I langsom tølt som de har bøvlet lidt med, fik de det højeste snit i B finalen. I alt fik de 8.27.
Sine havde også vores hjemmeavlede hoppe med, Regina fra Laanumgaard, som kun var til stævne for anden gang. Målet var at få et godt ridt, hvilket de gjorde. I galop fik de op til 8.3 og i sæde og indvirkning op til 8.4. I alt fik de 7.814. Det var de godt tilfredse med. Det er kun Sine der har tilredet, gangsat og trænet Regna, så det var en ekstra sejt at nå hertil.
Stort tillykke til Sine, Otur og Regina.
31.08.21
Undervisning med Mathilde i går. Det var super godt og hyggeligt med nogle hestefolk i hallen.
31.08.21
I sidste weekend havde vi afslutningslejr for Talent Team Midt. Det var en mega god weekend med god udnervisning, hygge og fotos.
Tak for en mægtig fed sæson.
Sine havde Fyrsta fra Sallingsund med. Fyrsta er født der hvor vi var <3
17.08.21
I går startede Mette et mentaltrænings forløb op med fire modige kvinder. Der kom godt gang i snakken og opdaget, at man ikke er alene om sine tanker ❤
Hvad er mentaltræning?
Negative tanker og følelser skal ikke styre os
Forventninger
"Hvis du tror du kan eller ikke kan har du ret" Henry Ford
Din hest kan aldrig gå bedre end du føler dig
Bevidste og ubevidste tanker
Du skal reagere på negative følelser
Lort og lagkage, hvad vælger du?
Du kan aldrig præstere bedre end du føler dig
Humørbarometer
10.08.21
Supergod undervisning med Mathilde Hejer Kristensen i går.
I dag er der blevet trænet med Odinn.
1.08.21
Der blev taget nogle fotos i går.
25.07.21
Team Laanumgaard har fået sponsoret penge til at købe lækre jakker, som de kan få deres logo på.
Englyst Rideudstyr 2021 gav en rigtig god pris på jakkerne og lagde endda heste mineraler ved. Tusind tak 🙏
Et kæmpe tak til jer som har givet penge til Team Laanumgaard så de kan få lækre jakker mm.
19.07.21
Sine har afholdt ridelejr for Team Laanumgaards dejlige ridepiger.
✔️Programmet var tæt pakket med:
🤩undervisning,
🤩mentaltræning,
🤩clinic om grundridning,
🤩individuelle samtaler,
🤩pudsning af udstyr,
🤩teori om grundridning,
🤩en udfordring og en masse hygge.
12.07.21
Så er vi hjemme igen efter DM 2021. Vi ankom onsdag eftermiddag og har haft nogle fede dage i Svenstrup i virkelig godt selskab ❤
Tre placeringer til Sine og Esja blev det simpelthen til!!
4.plads i stilpas, PP1 med personlig rekord
Bronze i bokspas 250 m, P1, personlig rekord
Bronze i speedpas, P2
Alle tre klasser gav også kvalifikation til næste års DM 😉
1.07.21
En rigtig hyggelig sommerafslutning med dameridderne.
Ridning og tapas er altid godt.
27.06.21
I dag har Sine afholdt paskursus i Viborgklubben Nøkkvi. Dagen startede med et teorioplæg om pas efterfulgt af ½ times eneundervisning til hver rytter. Dejlig dag i rigtigt hyggeligt selskab. Sikke en skøn klub med virkelig stor opbakning. En hel flok var forbi og kigge på.
14.06.21
Fire lange dage til Aros Gait Event WRL.
Sine og Esja snuppede 3 x 4.pladser blandt junior/ungrytterne😘
Det var i:
P1 (pas, startboks for første gang)
PP1 Stilpas
P2 Speedpas
Vi havde ikke forestillet os, at vi havde købt sådan en god pashest, da vi købte Esja til Sine, da Sine var kun 10 år 😃
30.05.21
En spændende weekend i det nordjyske til 𝗡𝗼𝗿𝗱𝗷𝘆𝘀𝗸 𝗺𝗲𝘀𝘁𝗲𝗿𝘀𝗸𝗮𝗯 𝗚æ𝗱𝗶𝗻𝗴𝗮𝗸𝗲𝗽𝗽𝗻𝗶 𝟮𝟬𝟮𝟭
Sine var tilmeldt med to heste, Dagdis og Otto, men da Dagdis ikke er helt rengående, måtte Regna træde til i stedet. Regna har dog aldrig været til stævne før og heller ikke på ovalbane ret mange gange, men de red røven ud af bukserne og fik 7.89 😀 Virkelig en flot debut som rakte til en A finale og kun 0.06 point fra DM kvalifikation. Det havde vi lige godt ikke regnet med 😉 ❤
Otto elsker banen i Hjallerup og var med på at give den gas og hev 7.99 point i land (DM kval. igen 😉 ), hvilket gav en 4.plads og også en plads i A finalen... -så må man jo vælge hvilken hest, man vil have med i finalen (luksus problem).
Det blev Otto og sandelig om de ikke red sig op i finalen og blev Nordjyske mestre i GDT. Supersejt !
23.05.21
To træningsheste til Sine er ankommet og i er gang. Begge skal lære at tølte.
16.05.21
I weekenden var Sine til stævne i Korstur ved Holstebro. Hun havde både Fyrsta og Esja med. Det var Fyrstas første stævne nogensinde. Hun klarede 4.5 og T7 så fint og fik fine point. Fyrsta var rigtig sød at have med.
Esja og Sine startede speedpas som de vandt og slog sin egen rekord. De blev 3'er i stilpas, hvor det ene gennemløb glippede. I 5.1 blev de 4'er.
En dejlig weekend og skønt at der er gang i stævnerne igen.
8.05.21
Der er nye billeder af banditten Odinn. Han ligner simpelthen så meget sin mor.
2.05.21
Denne weekend skulle Sine have været til stævne på Birkegården. Det blev desværre aflyst, men heldigvis er der stævne om to uger i Kostur. Det er altid nogle super gode stævner, de holder, så vi glæder os.
Inden længe kan man søge om at komme på Talent Team Midt. Hold øje med Facebook gruppen. Ansøgninger skal afleveres senest 1.juni.
9.04.21
Støt Sines lille team - Team Laanumgaard
Hejsa! Vi er et hold på 4 piger og vores træner, som går rigtigt meget op i ridning. Mere bestemt ridning på islandske heste. Vi mødes en gang i måneden, hvor vi hver gang har eneundervisning og så noget andet, det er hovedsageligt teori om den islandske hest, øvelser osv. eller også har vi mentaltræning da det er en stor del af ridning og det at præstere og blive bedre hver dag. Derudover har vi en masse socialt da ridesporten tit foregår alene og på egen hånd. Vi har valgt at lave en Sponsor Me indsamling fordi ridesporten er meget dyr og vi kunne godt bruge lidt hjælp, sådan at vi kan få noget nyt udstyr eller mere undervisning. Vi bliver glade for hvert et bidrag store som små, og det ville betyde utroligt meget for os, hvis i ville hjælpe os lidt på vej :-)
9.04.21
12.03.21
5.03.21
Billeder af super lækre Fyrsta.
3.03.21
Vi nyder det dejlige forårsvejr med nogle skønne ture i naturen.
21.02.21
Dagdis
26.01.21
En virkelig dejlig tur til vandet i weekenden. De tre heste der var med, var alle efter Stefnir.
18.01.21
Vil du udvikle dig som rytter…måske have et venligt skub….. træne din hjerne i at tænke positivt og i at tro på, at du kan meget mere? Vil du have mere selvtillid? Have hjælp til at holde modet oppe? 🤩😍💪🏼
Jeg søger prøvekaniner og tilbyder derfor et gratis forløb til et par stykker (når landet åbner igen 😉 )
❓❔ Jeg stiller spørgsmål, så du kommer til at tænke mere over, hvad du laver på hesten, hvad det præcist er der virker, samtidig med at du bliver lidt mere bevidst om, hvad din hjerne egentlig har gang i, og hvordan du kan påvirke den til at tænke, at du kan noget mere end du tror nu. (det kan også bruges i andre sammenhænge end ridning)
* Det er lige meget om du rider på højt eller lavt niveau, er gammel eller ung.
* Du kommer her med din hest og rider i hallen eller går med hesten, mens vi snakker.
* Du skal have lyst til at prøve det 3-5 gange, da det betyder noget, at man har tid til at tænke videre over tingene.
* Du skal have lyst til at udvikle dig og lave små mål for dig og hesten.
* Jeg kender ikke din vej, men hjælper dig så du selv finder derhen ad.
✏️ Skriv til mig hvis det kunne være noget for dig. Det skal være noget du virkelig har lyst til 😃
(Jeg har taget uddannelsen Equine Mirror Mentor (hesteassisteret terapi, udvikling og coaching))
2.01.21
Så er det nye år i gang, og vi skal vænne os til at skrive 2021.
Året har allerede budt på et par dejlige rideture i det gode vejr.
I dag var det Stormur og Dagdis, der var med på tur til vandet.
GODT NYTÅR !