En rigtig skøn ferie ved Tversted plantage ikke langt fra Skagen. Vi boede i det fineste lille feriehus med fold til vores heste lige ved og omringet af Stutteri Risnalunds fine heste.
Feriehuset ejes af Risnalund og vi måtte benytte både deres flotte ovalbane samt deres lækre ridehal. Vejret lagde ikke op til ridning i hallen (heldigvis;-)), men vi skulle da lige ind og prøve.
Bunden var helt fantastisk. Ovalbanen var stor, bred og flot.
Men udover disse fantastiske faciliteter, så lå Tversted plantage ganske tæt ved og man skulle kun lige over en vej, før man var på nogle gode stier. Vesterhavet brusede heller ikke langt derfra. Vi havde forsøgt at finde et sted, hvor man ikke skulle ride langs vejen, da vores datter på 9 år skulle kunne ride med, så dette var helt perfekt.
Når vi ikke lige sad på hestene, var der rigtig mange andre ting at tage sig til med både Vesterhav, Kattegat og Skagen lige ved.
Det var en rigtig skønt sted som kan anbefales på det kraftigeste. Vi vil meget gerne derop igen!